Grillede ribeyes med nye kartofler, spidskål, hvide asparges og kryddersmør
- Forberedelsestid
- Tilberedningstid
- Antal
Fremgangsmåde
Tag dit smør ud 2 timer før du skal spise. Blend 200 g smør med frisk estragon (gem lidt til pynt) og smag til med salt og peber.
Tag dine ribeyes ud fra køl minimum 1 time før de skal steges.
Kog kartoflerne i letsaltet vand og køl dem derefter af.
Sæt en stor pande på højeste blus. Når panden ryger kommes lidt olie på og bøfferne steges 4-5 minutter på hver side, afhængig af størrelse. Når der mangler 2 minutter, tilsættes 50 g smør. Krydr med salt og peber og lad dem hvile i min. 10 minutter – de skal gerne have en kernetemperatur på mellem 54-58 grader.
Skær spidskål over i kvarte.
Tag en stor pande og lad den blive rygende varm. Grill spidskål i 2-3 minutter på stegefladen. Grill ligeledes aspargesene et par minutter. Skær herefter i grove stykker a 2-3 centimeter.
Saml retten ved at vende kartofler med spidskål samt asparges. Smag til med salt, peber og eventuelt lidt citronsaft. Anret med grillede ribeyes, skåret i tynde skiver, urtesmør samt lidt frisk estragon.
Ingredienser
Kryddersmør
- 200 g smør
- 1 håndfuld estragon
- Salt og friskkværnet peber
Grillede ribeyes salat
- 4 rib-eyes
- 400 g nye kartofler
- 2 spsk olie
- 50 g smør
- Salt og friskkværnet peber
- 1 lille spidskål
- 8 hvide asparges
- Salt og friskkværnet peber
- ½ citron